Fire vigtige detaljer at huske i forhold til SEO

Står du for at lave din egen hjemmeside til din virksomhed, kan der være mange penge at spare på det i forhold til at få et bureau til det. Der er dog også en vigtig ting, som du skal huske: nemlig SEO. Hvis den ikke er i orden, kan du komme til at miste mange flere penge, end du har sparet ved at lave din hjemmeside selv.

I denne guide kommer vi ind på fire af de detaljer, der er meget vigtige at huske, når du laver SEO på din egen hjemmeside. Der findes selvfølgelig mange flere ting, som du skal være opmærksom på. Derudover ændrer Google ofte på kravene til, hvad en god hjemmeside er, og hvordan du skal komme højt op i en søgning. Det er derfor vigtigt, at du også er opmærksom på det, når du står for at lave din egen hjemmeside.

Hvad er SEO?

SEO er en forkortelse for Search Engine Optimazition eller på dansk søgemaskineoptimering. I Danmark bruger vi dog i langt højere grad den mere mundrette engelske forkortelse frem for det lidt kluntede lange danske ord.

SEO er vigtigt for, at din hjemmeside kommer så højt op i en søgning på nettet som muligt. Søgemaskiner som Google har sat en lang række kriterier op for, hvad der er en god hjemmeside, og hvad der ikke er. De gode hjemmesider er dem, der giver det bedste svar på søgningen, har den højeste grad af sikkerhed og virker mest troværdige – plus en lang række andre parametre selvfølgelig.

Det kræver derfor noget arbejde at få din hjemmeside til at ligge højt i en søgning på emner, der er relevante for den. Det er dog også noget arbejde, der virkelig kan betale sig for dig. Hvis du ligger i top tre i søgningen, er der meget større sandsynlighed for, at en potentiel kunde vil klikke ind på din hjemmeside, end hvis du ligger i bunden af den første side eller helt omme på side to.

Fire detaljer der er vigtige at huske

Som nævnt er der mange forskellige detaljer, som du skal være opmærksom på. I denne artikel kommer vi ind på:

1. Søgeord

2. SEO på din hjemmeside (onsite)

3. SEO uden for din hjemmeside (offsite)

4. Teknikken i forhold til din hjemmeside

Alle fire punkter er meget komplekse, og du kan bruge lang tid på at komme til bunds i hvert af dem – uden rigtig at nå bunden.

En af de ting, der er vigtig at huske, når det kommer til SEO, er, at Google ikke altid fortæller, hvad de vægter siderne ud fra. Nogle ting melder de ud, andre er noget, som eksperter gætter sig til hen af vejen, fordi de kan se, at det forholder sig sådan.

Sådan finder du de rigtige søgeord

Når du laver SEO på din hjemmeside, er en del af det, at du finder frem til, hvilke ord du gerne vil have, at folk skal søge på, når de skal finde din hjemmeside. Det skal selvfølgelig være nogle, der er relevante for det, som du laver. Hvis dine søgeord ikke passer til din hjemmeside, smutter folk igen med det samme – og det er heller ikke godt i forhold til at ligge højest i en søgning.

Du skal derfor vælge nogle meget præcise søgeord, der er med til at gøre, at folk får det, som de har søgt efter. Samtidig kan du med de søgeord, som du vælger, også sørge for, at folk er tættere på et køb, når de søger. Det øger sandsynligheden for, at de vil købe noget hos dig.

Hvis du for eksempel sælger cykler, er det en god ide for dig, at du vælger nogle meget specifikke søgeord. Det kan for eksempel være Everton Damecykler. Folk, der søger så specifikt, er ofte meget tættere på at gøre et køb, end folk der søger mere bredt. Du behøver derfor ikke at være ked af, at du ikke bliver fundet, når nogen bare skriver cykler – der er lang tid til, at de vil købe noget.

Fire måder at finde frem til de rigtige søgeord på

Når det kommer til søgeord, er der selvfølgelig også mange flere måder at finde dem end bare fire. Vi har udvalgt fire, som er meget let tilgængelige for dig.

1. Tænk dig om 

Du kan tænke dig frem til en række af søgeordene selv. Det er derfor altid en god ide, at du bruger noget tid på at tænke over søgeord, der vil være relevante i forhold til din forretning.

2. Google Autofill og Google relaterede søgninger

Når du taster noget ind i søgefeltet i Google, begynder den med det samme at komme med forslag til, hvad du kan søge på. Det er nogle af de andre ting, som folk har søgt på. Det kan være med til at give dig noget inspiration. Nederst i en søgning på Google vil du altid kunne se relaterede søgninger. Det kan også være med til at give dig nogle flere ideer.

3. Google Keyword Planner

Google Keyword Planner er et værktøj, som du kan bruge til at finde de rigtige søgeord til din hjemmeside. Det er gratis, og det eneste, som du skal gøre, er at indtaste de søgeord, som du selv har tænkt på. Så kommer den med en række forslag.

4. KeyWord.io

Hjemmesiden KeyWord.io fungerer meget ligesom Google Keyword Planner. Den kommer både i en gratis og en betalingsversion. Den gratis version er god, men med betalingsversionen får du flere søgeord. Det kan være en god ide, hvis du gerne vil definere, hvilke ord du ikke vil findes på.

Onsite SEO kræver omtanke og tid, men er ikke svært

Onsite SEO er udover søgeord nok det, som de fleste forbinder med SEO. Det er dog ikke alt, når det kommer til SEO, men det kommer vi ind på længere nede i artiklen. Onsite SEO har at gøre med alt det, der ligger på din hjemmeside. Det er tekster, billeder, overskrifter, links, hvor lang tid folk bruger på din side og en lang række andre faktorer.

Noget af det vigtigste for dig at se på, når det kommer til onsite SEO er dine tekster. Google vil gerne give sine brugere den mest mulig og bedst mulig information om det, som de søger om. Det er derfor vigtigt for dem, at der er nogle lange tekster på de sider, der ligger øverst i deres søgninger. Jo længere teksterne er, jo mere information må der jo kunne være på dem. Du bør derfor minimum skrive 300 ord på hver side, men meget gerne endnu mere.

Gode tekster er vigtige

Men længden på teksten er selvfølgelig ikke det eneste parameter. Du kan ikke skrive en dårlig og usammenhængende tekst på 2000 ord og så automatisk komme højere op i søgningen end nogen, der har skrevet en virkelig god tekst på 1000 ord. Google kan nemlig også gå ind og se, hvad der står på siden. Så hvis du har skrevet Everton damecykler 1000 gange, er det ikke noget, som de bliver glade for.

Selvom 1000 ord eller mere kan lyde af meget, bør det ikke være svært for dig at skrive så meget om din virksomhed, som du brænder for. Forestil dig, at du sad overfor nogen: hvordan ville du så fortælle om din virksomhed og overbevise dem om, at de skal handle hos dig?

Det er altid vigtigt, at du ikke taler ned til dem, der læser på din hjemmeside. Du skal tale med dem i et sprog, som de kan forstå. Sælger du computerudstyr til IT-branchen, kan du bruge masser af fagsprog. Sælger du computere til private, skal du bruge et helt andet sprog. De er ikke eksperter.

Title og metabeskrivelse er meget vigtige

Title er den titel, som du ser som overskrift, når du søger på nettet. Metabeskrivelsen er den korte beskrivelse af, hvad du kan læse på siden. Begge dele er noget af det første, som Google ser på, når de skal finde ud af, hvilken hjemmeside der skal ligge øverst. Det er derfor vigtigt, at du har en skarp title og metabeskrivelse, der fortæller præcis, hvad det er muligt at læse om på din hjemmeside.

Når du opretter en side eller et indlæg på din hjemmeside, kan du altid gå ind og skrive, hvad title og metabeskrivelse skal være. Hvis du ikke har tid, når du har oprettet siden, kan du også gøre det efterfølgende. Det er dog vigtigt, at du gør det, ellers udvælger Google noget tekst fra din side, og det er jo ikke sikkert, at de vælger det allerbedste og mest rammende.

For udover at være et vigtigt parameter i forhold til Google, er det også et meget vigtigt parameter i forhold til, om andre har lyst til at klikke ind på din hjemmeside. Hvis title og metabeskrivelse ikke er helt skarp, er der mange, der helt lader være.

Find ud af, hvor lang tid folk bruger på din side

Som nævnt ovenfor er det ikke alle faktorer om, hvordan Google rangordner siderne, som de vil ud med. Nogle faktorer gætter SEO eksperterne derfor bare på er vigtige – uden reelt at vide, om de er det. En af dem er, hvor afvisningsprocent og tidsforbrug på din side. Du kan se begge dele, når du går ind i Google Analytics.

Afvisningsprocent er et udtryk for, hvor mange der går ind på en side på din hjemmeside og så aldrig kommer videre. Din afvisningsprocent bør ligge på under 40 % og selvfølgelig gerne være så lav som muligt.

Tidsforbrug handler om, hvor lang tid folk bruger på din hjemmeside. Den bør så høj som muligt og minimum på to minutter. I de fleste tilfælde hænger en høj afvisningsprocent og et lavt tidsforbrug sammen. Hvis du oplever det på en eller flere af dine sider, er der ikke andet at gøre, end at lave siden helt om: ny overskrift, ny tekst, nye billeder, måske en video og sørge for, at siden loader hurtigt.

Offsite SEO har også stor betydning for at blive fundet

Offsite SEO er den søgemaskineoptimering, der foregår udenfor din hjemmeside. Det er med til at skabe troværdighed og autoritet omkring din hjemmeside. Det er noget af det, der er med til at gøre dine kunder trygge ved at handle hos dig. Det er derfor også et meget vigtigt element at have med.

Du kan for eksempel skabe troværdighed omkring din virksomhed ved at oprette den på Google My Business. Når du har gjort det, får mulige kunder vist informationer om din virksomhed ude i højre side af søgningen. Det er for eksempel, hvor den ligger, og hvornår den har åbent. Det er dels med til at gøre dem trygge i forhold til at handle hos din virksomhed, dels giver det dem de oplysninger, som de har brug for.

En anden vigtig ting i forhold til offsite SEO er, at kunderne kan finde din hjemmeside via de sociale medier. Du behøver ikke at være tilstede på alle de sociale medier, men du har sikkert en ide om, hvilke medier dine kunder bruger. Det er derfor en god ide, at du er der.

Sørg for at teknikken er i orden på din hjemmeside

Teknikken er også meget vigtig for, hvor nemt du bliver fundet i en søgemaskine, og hvor meget tid dine kunder vil bruge på din hjemmeside. Hvis din hjemmeside er for lang tid om at loade, kan du for eksempel regne med, at de ikke vil bruge særlig lang tid derinde. Det vil gøre, at du får en høj afvisningsprocent og et lavt tidsforbrug.

Der er flere ting, som du kan gøre, for at få din hjemmeside til at loade hurtigere. Først og fremmest kan du vælge en ordentligt webhostingtjeneste. Mange vælger en billig løsning for at spare penge, men som med alt andet her i livet, hænger pris og kvalitet sammen. Du kan få en god hostingløsning for et par hundrede kroner om måneden. Det er penge, der er værd at bruge på at sikre din virksomhed ordentligt.

Noget andet, der er vigtigt, i forhold til at få hjemmesiden til at loade hurtigt, er at komprimere de billeder, der ligger på den. Hvis du ikke har komprimeret billederne, tager det lang tid at åbne din hjemmeside. I gennemsnit bruger vi fire sekunder på at vurdere, om vi gider at bruge mere tid på en hjemmeside. Hvis din hjemmeside er to sekunder om at åbne, har du altså to sekunder mindre til at overbevise køberen.

Summary
Hvad er SEO? Få 45 tips til SEO [Anno 2017]
Article Name
Hvad er SEO? Få 45 tips til SEO [Anno 2017]
Description
Få den ultimative guide til SEO. Her får du en komplet forståelse af hvad SEO er.
Author
Publisher Name
Klikko ApS
Publisher Logo